Læs her artikel fra KUNSTAVISEN aug./september 2023 om mit kunstneriske arbejde.

Fotografiets Transformation

Fotografiet står helt centralt i mit arbejde. Det fotografiske billede, som man møder det på Internettet, i aviser og fjernsyn, foregiver en objektivitet, som jeg har lyst til at fjerne – eller i det mindste gøre opmærksom på.  Det gør jeg digitalt, ved at manipulere, printe og overføre fotografiske billeder på metal, lærred og papir – og igen bearbejde dem, så de tydeligt fremstår som subjektive udtryk.

Med kameraet i den mobile telefon har jeg fået et nyttigt redskab. – Min iPhone giver mig mulighed for at arbejde intuitivt. Jeg arbejder med en række digitale programmer (apps) i mobil-telefonen, som åbner for nye og overraskende fotografiske billeddannelser. Blandt en uendelig mængde billeder udvælger jeg enkelte, der overføres til lærred.

Først udvælges et digitalt foto, som printes på papir. – Dernæst bruger jeg papir-fotografiet som forlæg og maler jeg billedet på lærredet. – Ofte sker der også en videreforarbejdning af billedet her – jeg maler relativt frit fra det fotografiske forlæg.

Jeg benytter flere male-teknikker i det samme billede. Hånden fører penslen på lærredet og oversætter de digitale pixels til farveflader, linjer og strukturer. Akrylfarve danner basis for maleriet – nogen gange maler jeg med oliefarve henover akrylfarven. Maleriets overflade har varierende grader af blankhed. Lærredsfladen er taktil, med strukturer og underliggende spor af farvelag og penselstrøg.

Min foretrukne foto-app hedder Vector Q. Den transformerer fotografiets pixels til et vektor-baseret billede – altså til farveflader i stedet for “dots” eller raster. Små, digitale billedbehandlings-programmer (som fx Artbox og Vector Q) bevarer min mulighed for at lege og ”male” videre på det digitale fotografi. Jeg undgår store og tunge billedbehandlingsprogrammer som fx Photoshop, da de forhindrer mig i at arbejde intuitivt. Der er således en stadig bevægelse mellem ny og gammel teknologi, fra digitale pixels til det fysiske malerlærred.

Mine værker består grundlæggende af tre form-elementer: Realistiske, geometriske og grafiske elementer. Disse elementer hjælper mig med at opbryde billedfladen.

For at bevare et direkte link til det realistiske, bibeholder jeg ofte et fotografisk ”natur”-element i maleriet. Dette står i kontrast til de malede figurer og geometriske flader. Og de geometriske elementer danner en grafisk kontrast til de organiske penselstrøg.  – Både naturelementer og geometriske former er underordnet den grafiske helhed.

Ulla Hauer, 2023

The Transformation of Photography

Photography is central to my work. The photographic image that one encounters on the Internet, in newspapers and on television, pretends an objectivity that I want to remove – or at least draw attention to. I do this digitally, by manipulating, printing and transferring photographic images onto metal, canvas and paper – and again processing them so that they clearly appear as subjective expressions.

With the camera in the mobile phone, I have gained a useful tool. – My iPhone allows me to work intuitively. I work with a number of digital programs (apps) in the mobile phone, which open up new and surprising photographic imaging. Among an infinite amount of images, I select a few that are transferred to canvas.

First, a digital photo is selected, which is printed on paper. – Next, I use the paper photograph as a template and paint the image on the canvas. – Often there is also a further processing of the image here – I paint relatively freely from the photographic publisher.

I use several painting techniques in the same image. The hand guides the brush on the canvas and translates the digital pixels into color surfaces, lines and structures. Acrylic paint forms the basis of the painting – sometimes I paint with oil paint over the acrylic paint. The painting’s surface has varying degrees of gloss. The canvas surface is tactile, with structures and underlying traces of color layers and brush strokes.

My favorite photo app is called Vector Q. It transforms the photo’s pixels into a vector-based image – i.e. into areas of color instead of “dots” or rasters. Small, digital image processing programs (such as Artbox and Vector Q) preserve my ability to play and “paint” further on the digital photograph. I avoid large and heavy image processing programs such as Photoshop, as they prevent me from working intuitively. There is thus a constant movement between new and old technology, from digital pixels to the physical canvas.

My works basically consist of three form elements: Realistic, geometric and graphic elements. These elements help me break up the image surface.

In order to maintain a direct link to the realistic, I often retain a photographic “nature” element in the painting. This contrasts with the painted figures and geometric surfaces. And the geometric elements form a graphic contrast to the organic brush strokes. – Both natural elements and geometric shapes are subordinate to the graphic whole.

Ulla Hauer, 2023

Kan man lave kunst på sin mobil?

Ja, det kan man – og Ulla Hauer gør det!

Af Connie Boe Boss, blogger, kurator og kunstskribent
June 1st, 2023

Som kunstkritiker er det spændende at følge Ulla Hauers kunst og dermed de nye landvindinger indenfor digital billedkunst, fordi kunstoplevelsen udvides, beriges og udfordres af de nye teknikker og muligheder i formidlingen af det sansede. 

Ulla Hauer bruger sin iPhone som et af flere kunstneriske værktøjer. Hun arbejder med sine fotos på mobiltelefonen, hvorved det digitale, bearbejdede billede bliver et kunstnerisk udtryksmiddel på egne præmisser.

Ulla Hauer benytter en række digitale programmer (apps), der åbner for nye og overraskende fotografiske billeddannelser, hvor det digitale er et greb, som taler til – og udspringer af – den tid, vi lever i. Det er en helt naturlig måde at skabe nye billeder på i vores århundrede, og hun er da også med i en række internationale online-fællesskaber, hvor der eksperimenteres med digital billedkunst.

Med sin iPhone som nyttigt og tidsaktuelt værktøj har hun mulighed for at arbejde intuitivt og legende, akkurat som man gør, når man maler på lærred.

Fra digitale prints til oliemaleri på lærred
For Ulla Hauer er der ingen forskel på det digitale billedarbejde på mobilen og arbejdet med det fysiske maleri. I fotoarbejdet på mobiltelefonens skærm udforsker hun motiver, flader og farver. Disse bliver til byggesten i et maleri eller til et ”archival art print” på fotografisk papir (– for øjeblikket er det fortrukne papir-medie Hahnemühles German Etching). Således foregår håndens penselstrøg på et lærred parallelt med det digitale arbejde på den mobile eller stationære skærm. Det er alt sammen udtryk for en kunstneriske proces og bearbejdning, indtil en endelig kunstnerisk og blivende form er opnået.

En iPhone som værktøj: The media is the message
Ulla Hauer ser det som en pointe i sig selv at benytte mobilen som redskab. Hun håber, at hendes valg af værktøj kan være en del af de aktuelle bestræbelser for at åbne for nye veje indenfor det digitale fotografi.

Som kunstner ser hun det demokratiske i mediet. Mobilen er et kreativt medie, som vi alle benytter som dagligt kommunikationsmiddel. Vores mobile mini-computere er tilgængelige for alle som udtryksmiddel.

At bruge vores mobiltelefoner til kunst- produktion kan ses som en pendant til Andy Warhols revolutionerende brug af serigrafiske tryk i 60erne og 70erne. The media is the message.

Det er dog ikke kun pga. tilgængeligheden og kommunikationsmulighederne, Ulla Hauer bruger mobilen som redskab.

Fejl er gaver
Det handler også om de begrænsninger, mobiltelefonen som medie sætter. Begrænsninger, som er med til at give gaver i den kunstneriske proces: Hvad kan man – og hvor går grænsen for f.eks. billedopløsning, format og billede-størrelse?

Mobiltelefonens lille skærm gør det f.eks. svært nøjagtigt at se det, man arbejder med, hvilket giver plads for tilfældigheder. Og når man benytter sine fingres fysiske bevægelse på mobilskærmen, bliver sporet blødt og organisk, som en forlængelse af kroppen. Samtidig kan de små fejl, dette skaber, måske blive til en del af værket.

Det er ikke det perfekte Ulla søger, hun insisterer på, at fejl kan være tilføjelser og muligheder.

Kunsten består i valget
Det, der især er kendetegnende for den kreative, kunstneriske proces er at vælge. De digitale værktøjer giver os uendelige muligheder, herunder mængden af tilgængelige fotos og skærmens uendelige pixels. Kunsten opstår ved at være den, der bestemmer, udvælger – og skaber det endelige værk.

Ud over de fotografiske, organiske og grafiske linjer er en stor del af Ulla Hauers udtryk det koloristiske. Hendes værker er farvestærke, og farverne har deres egen betydning. Ikke kun som dekoration eller udtryk for emotionelt stof, nej, farverne skal understrege narrativet. Værkernes intensive farver bruger hun blandt andet til fremhævning af strukturer, fx i træflader, hvor træets årer understreges, og spor og ridser i bordflader fortæller historier. Farverne styrer vores perception af værket.

Ikke alle Ulla Hauers værker er begyndt som digitale pixels optaget med en mobiltelefon, og ikke alle værker præsenteres for publikum i forskellige former for kunst-print. Ulla Hauer bruger også sine bearbejdede mobilfotos som ideudviklingsforlæg og inspiration til malerier.

Motiver fra Københavns Sydhavn
Ulla Hauers valg af motiver opstår flere steder. Både ud fra idébaserede og samfundsmæssige indtryk, men også gennem helt konkrete observationer af motiver fundet i det helt nære sydhavnsmiljø i København, hvor hun bor i Havebyen Mozart.

Blomster, hjemmets genstande og husgeråd, fårene på Sydhavns-Tippen – alle motiver er fysisk sansede og oplevede elementer i hendes dagligdag. Alting har betydning, alt taler til hende, både ”døde” og levende ting, og de må bearbejdes for ikke at overvælde hende. At fotografere er en måde at (over-)leve og være i verden på. Mobilen er det redskab, der transcenderer de umiddelbart sansede, kaotiske og mangfoldige indtryk hen imod en måde, hvorpå hun kan begribe og formidle livet.

Vi kender det selv: I det øjeblik vi tager et mobilt foto, fastholder vi, hvordan vi i netop dét øjeblik så verden, og hvordan vi var til stede i den. Samtidig kan man sige, at man også træder et skridt tilbage fra livets virkelighed, idet man fotograferer, og heri ligger muligheden for at distancere sig, analysere og begribe verden.

Blandt et uendeligt antal billeder vælger Ulla Hauer nogle få, der manifesteres fysisk, f.eks. som prints eller malerier. Det billedunivers, hun bygger op i nye flader og linjer, peger mod en ny verdensorden, en ny måde at percipere og indoptage virkeligheden på.

A Bouquet of Life

About Ulla Hauers exhibition TRANSFORMATION in gallery KUNST 86, June 1 – 24, 2023

By Peet Thomsen – Art Historian and Curator, www.blackboxgallery.dk

The work presented in the exhibition “Transformation” by Ulla Hauer at Gallery KUNST 86 presents a new and exciting mixture of photography and digital manipulation of images. The exhibition consists of three different themes which supplement each other. The themes range from the origin of life, life lived and the initialisation of the process of decomposition.

The first theme presented consists of Still Lives. The green wall in the exhibition has 9 different artworks. They are based on four different photographs. Two photographs are shown once, one is shown in two versions and one is shown in five versions. There are Lilies, Poppies, Rose hips and Tulips. In all of the images the flowers are in a starting state of decay, which in the tradition of Stillleben symbolises that life and beauty are fragile.

Concrete shapes
There is a layer of geometric shapes in all of the pictures. The shapes remind one of the work of concrete artists like Richard Mortensen. When the geometric forms are mixed with the recognizable images of the flowers a tension arises from the combination of the abstract and figurative. It gives the artworks energy and immediacy resulting in a dynamic composition.

Especially the image of the tulip is seen in many variations. It is as if we see the flower in more than one dimension. This underscores the feeling of the passing of time.

Georgia O’Keefe and Andy Warhol
With Uterus Ulla Hauer creates a new whole comprised of 16 parts. The basis is not a photograph but a representation of a uterus. Two artists come to mind when seeing the artwork: Georgia O’Keefe and Andy Warhol. The used image eerily reminds one of the iconic “Cows Skull” by Georgia O ’Keefe. One also recalls her many paintings of flowers where the subject of flower also alludes to the female reproductive organs.

The artwork reminds me of seeing an Andy Warhol series in its entirety. Warhol communicates about the surface of an image. It can say “Electric Chair, Electric Chair Electric Chair” until the viewer is confronted with what an electric chair and its function is.

Manipulation and fertilisation
With Hauer’s manipulations and alterations it is not the repetition of the image but variations on the meaning of the image that are in play. The rings in some of the images come to mean fertilisation and the energy that is life. The many different color variations and patterns that the initial image goes through makes one think of how the uterus is constantly changing during the lifetime of a female and thus the female and her life is also transformed.

The final series in the exhibition consists of eight manipulated photographs. These are domestic scenes from a home. The photographs are enhanced with an extra layer of patterns and colours as if they were embroideries. This extra layer illustrates how photographs become memories. When we see photos, we often recall moods and events that occurred when they were taken.

In total the exhibition by artist Ulla Hauer gives us a space to reflect upon life and the transformations we experience while living it.

TRANSFORMATION

En udstilling af Ulla Hauer under COPENHAGEN PHOTO FESTIVAL 2023

Af Connie Boe Boss, blogger, kurator og kunstskribent.
2. juni, 2023

Værkerne på udstillingen TRANSFORMATION i galleri Kunst 86 er en demonstration af det digitale fotografis muligheder. Udstillingen falder i tre dele:

Digitaliserede blomster
På en grøn væg vises en række blomstermotiver. Værkerne er printet på fløjlsagtigt fotopapir (Hahnemühles ”German Etching”) og opsat på en bund af aluminium (Dibond), så billederne fremstår svævende, uden indramning og glas.
Motiverne består af farveflader kombineret med naturalistiske ”rester” fra det oprindelige fotografi, i en vekslen mellem geometrisk orden og biologisk insisteren. Blomstermotivet er valgt som en digital fortsættelse af det traditionelle motivvalg, som var til rådighed for de kvindelige kunstnere fra 1850erne og frem til 1920erne, her er blomsterne bare trukket ind i den nutidige, digitale verden i et moderne formsprog.

Hjemmets still-leben
På en hvid væg – i håndmalede, farvede rammer – ses en række billeder af hjemmets effekter: Rod på et bord, en kaffekop, en bunke tøj – hverdagens skønhed i det ikke umiddelbart skønne, men her løftet op til at blive meddelelser.
Meddelelser om hvad? Om den personlige historie og de fysiske tings udsigelseskraft og indbyggede hukommelse.
Hvad består de døde ting af? Er der en flydende grænse mellem levende og dødt? ”Bestøver” vi tingene med vores eget væsen – og væsentliggør vi dermed alt det hverdagsagtige? Sætter kroppen blivende aftryk i tøjets fibre? Kan tingenes energi transcendere generationer? Smitter vi så at sige af, med fysiske molekyler
og små partikler af os selv i revner og sprækker? M.a.o.: Kan dagligdagens rod danne meningsfulde tableauer, der har særlige meddelelser at bringe?
Det er spørgsmål som disse Ulla Hauer stiller til publikums refleksion.

Uterus
Uterus er udstillingens sidste og største værk på 160 x 160 cm. Motivet består af en medicinsk fag-illustration, som Ulla Hauer har affotograferet med mobiltelefonen og bearbejdet i app’en Vektor Q, så nye farveflader og linjer er fremkommet gennem vektoriseringen af motivet. Kunstneren viser her skønheden i
livmoderen. En insisteren på det banale – livets moder – som en kommentar fra en kvindelig kunstner.
I værket hylder Ulla Hauer kvindens skaberkraft, både når den kan reproducere arten, og når den på et senere tidspunkt i livet kan give energi og fuld skrue i skabelsen af kunst. Uterus er et stærkt og kraftfuldt symbol, fra en kvinde, der nægter at bøje nakken. Hun viser sin trods her og insisterer på sin kvindelighed og skabermagt. Og hun viser os den uendelige variation af digitale mønstre, opstået i kroppens indre, afspejlet i printenes forskellighed. og understreger dermed de uendelige muligheder – i os alle.

Anbefaling herfra
Som kunstkritiker er det spændende at følge Ulla Hauers kunst og dermed de nye landvindinger indenfor digital billedkunst, fordi kunstoplevelsen udvides, beriges og udfordres af de nye teknikker og muligheder i formidlingen af det sansede.
Ulla Hauer er en “first-mover” indenfor digital billedkunst herhjemme. Det bliver spændende at se, hvor det fører hen i de kommende år.